Kapitel 2. Hovedresultater
Forsyningsbalancen er den grundlæggende nationalregnskabs-identitet, som viser sammenhængen mellem tilgang og anvendelse, og udtrykkes ved:
Produktion (BNP) + Import = Forbrug + Investering + Eksport
Oversigt 2 viser forsyningsbalancen for perioden 2011 til 2020 i løbende priser og kædede værdier samt den reale årlige vækst i pct. Stigningen af BNP i 2020 har primært været drevet af investeringer samt indenlandsk forbrug.
Oversigt 2. Forsyningsbalancen 2011-2020
|
|
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019* |
2020* |
|
|
Løbende priser, mio. kr. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
14.412 |
15.116 |
15.080 |
15.951 |
16.814 |
18.224 |
18.829 |
19.296 |
19.970 |
20.124 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
13.338 |
9.594 |
8.778 |
7.755 |
7.654 |
8.214 |
8.193 |
8.745 |
10.225 |
9.828 |
|
Tilgang i alt ................ |
27.750 |
24.710 |
23.857 |
23.706 |
24.468 |
26.438 |
27.022 |
28.042 |
30.195 |
29.951 |
|
Privat forbrug ............... |
6.320 |
6.425 |
6.418 |
6.652 |
6.677 |
6.828 |
6.928 |
6.943 |
6.983 |
7.150 |
|
Offentligt forbrug ............. |
6.729 |
6.920 |
7.216 |
7.312 |
7.432 |
7.717 |
7.986 |
8.325 |
8.755 |
8.991 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
9.225 |
5.695 |
4.538 |
3.605 |
4.040 |
4.464 |
4.446 |
4.195 |
6.253 |
6.493 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
5.476 |
5.670 |
5.685 |
6.137 |
6.319 |
7.429 |
7.662 |
8.578 |
8.205 |
7.318 |
|
Anvendelse i alt ............ |
27.750 |
24.710 |
23.857 |
23.706 |
24.468 |
26.438 |
27.022 |
28.042 |
30.195 |
29.951 |
|
|
Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
14.008 |
14.203 |
14.019 |
14.684 |
14.312 |
14.983 |
14.990 |
15.084 |
15.426 |
15.481 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
12.695 |
8.886 |
8.297 |
7.346 |
7.473 |
8.295 |
8.004 |
8.198 |
9.384 |
9.126 |
|
Tilgang i alt ................ |
26.703 |
23.045 |
22.269 |
21.998 |
21.748 |
23.196 |
22.951 |
23.219 |
24.630 |
24.459 |
|
Privat forbrug ............... |
6.104 |
6.048 |
5.981 |
6.024 |
6.035 |
6.124 |
6.177 |
6.271 |
6.268 |
6.370 |
|
Offentligt forbrug ............. |
6.587 |
6.651 |
6.925 |
6.912 |
6.874 |
6.995 |
7.111 |
7.326 |
7.648 |
7.486 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
9.013 |
5.501 |
4.361 |
3.404 |
3.752 |
4.161 |
3.989 |
3.714 |
5.693 |
6.027 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
4.998 |
4.803 |
4.917 |
5.498 |
4.953 |
5.704 |
5.488 |
5.686 |
5.093 |
4.779 |
|
Anvendelse i alt ............ |
26.703 |
23.045 |
22.269 |
21.998 |
21.748 |
23.196 |
22.951 |
23.219 |
24.630 |
24.459 |
|
|
Årlig real vækst i pct. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
-0,5 |
1,4 |
-1,3 |
4,7 |
-2,5 |
4,7 |
0,1 |
0,6 |
2,3 |
0,4 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
18,0 |
-30,0 |
-6,6 |
-11,5 |
1,7 |
11,0 |
-3,5 |
2,4 |
14,5 |
-2,8 |
|
Tilgang i alt ................ |
7,5 |
-13,7 |
-3,4 |
-1,2 |
-1,1 |
6,7 |
-1,1 |
1,2 |
6,1 |
-0,7 |
|
Privat forbrug ............... |
0,4 |
-0,9 |
-1,1 |
0,7 |
0,2 |
1,5 |
0,9 |
1,5 |
-0,1 |
1,6 |
|
Offentligt forbrug ............. |
-0,1 |
1,0 |
4,1 |
-0,2 |
-0,6 |
1,8 |
1,7 |
3,0 |
4,4 |
-2,1 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
22,3 |
-39,0 |
-20,7 |
-21,9 |
10,2 |
10,9 |
-4,1 |
-6,9 |
53,3 |
5,9 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
4,3 |
-3,9 |
2,4 |
11,8 |
-9,9 |
15,2 |
-3,8 |
3,6 |
-10,4 |
-6,2 |
|
Anvendelse i alt ............ |
7,5 |
-13,7 |
-3,4 |
-1,2 |
-1,1 |
6,7 |
-1,1 |
1,2 |
6,1 |
-0,7 |
Anm.: Tallene for 2011-2018 er endelige tal, mens tallene for 2019 og 2020 er foreløbige tal.
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD01
Kigger man på den årlige reale økonomiske vækst i pct. kan det ses, at den reale vækst i BNP har været svingende gennem perioden, hvor der var højkonjunktur i starten af de viste år ovenfor, og svingende økonomisk vækst fra 2011 til 2015, som afløses af højkonjunktur i 2014 og 2016. I 2020 steg BNP med 0,4 pct. i forhold til året før. Det skal dog bemærkes, at tallene for 2019 og 2020 er foreløbige beregninger, og de kan derfor ændre sig når der foreligger mere bearbejdede datamateriale for de pågældende år.
Figur 3 viser den reale udvikling i forsyningsbalancens hovedposter fra 2016 til 2020.
Figur 3. Indeks for real vækst i BNP og dets hovedposter 2016-2020, 2010=100
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD11
Figuren viser, at nettoeksporten i 2020 er faldet markant, hvilket betyder, at importen er steget mere end eksporten. Faldet i nettoeksport kan ses i sammenhæng med udviklingen i faste bruttoinvesteringer, idet store anlægsinvesteringer typisk udføres af udenlandske virksomheder, hvad der har ført til en øget import, og kun i beskedent omfang har givet direkte anledning til produktion i landet. Indirekte har det dog betydet øget beskæftigelse i andre sektorer. Det ses endvidere, at væksten i BNP og forbruget i husholdningerne har været stabil, mens forbruget i det offentlige er faldet.
Figur 4 viser, hvorledes den samlede BNP-vækst i hvert af årene 2011 til 2020 kan henføres til henholdsvis indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel er summen af privatforbrug, offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer.
Figur 4. Reale bidrag til væksten
fra indenlandsk efterspørgsel,
nettoeksport og bruttoinvesteringer 2011-2020
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD11
I figur 5 vises de enkelte komponenters bidrag til den reale vækst for årene 2018 til 2020. I figuren kan det ses, at der har været positiv vækst i BNP i 2020, og den enkelte komponent, der hovedsageligt har bidraget til den positive vækst er den indenlandske efterspørgsel og bruttoinvesteringer.
Figur 5- De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2018-2020
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD11
I oversigt 14 i afsnit 5.4 vises en detaljeret fordeling af investeringerne på kategorier, hvor det fremgår, at investeringerne i olie- og mineral efterforskning er faldet fra 5.237 mio. kr. i 2011 til 433 mio. kr. i 2019. I 2020 er tallet yderligere faldet til 324 mio. kr. Efterforskningsomkostningerne betragtes som investeringer i nationalregnskabet og betragtes ligeledes som import af tjenester udført af udenlandske virksomheder. Da det er investeringer, der er importeret som tjenester, kan det også aflæses af figuren, at de efterforskningsaktiviteter, der har fundet sted, endnu ikke har givet anledning til indenlandsk produktion af nævneværdigt omfang.
I Figur 6 herunder vises erhvervenes bidrag til den reale vækst for årene 2018 til 2020. I figuren kan det ses, at væksten i 2018 og 2019 primært kan tilskrives vækst indenfor flere brancher, men hvor den største vækst er sket indenfor Offentlige og personlige tjenester ogServiceerhverv. I 2020 kommer vækstbidraget primært fra Bygge og anlæg samtFiskeri og fangst.
Figur 6. Erhvervenes vækstbidrag til BNP, opgjort i procentpoint
|
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD13 |
De grønlandske husholdningers samlede forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. I 2020 er opgørelsen over husholdningernes forbrug i nationalregnskabet på 6.370 mio. kr. i kædede værdier, 2010-priser. Figur 7 viser udviklingen i husholdningernes forbrug korrigeret for prisudviklingen.
Figur 7. Udviklingen i det private forbrug, 2011-2020, kædede værdier
|
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD07 |
Importen af varer og tjenester udgjorde 9.126 mio. kr. i kædede værdier i 2020, hvilket er et fald på 2,8 pct. i forhold til året før. Eksporten af varer og tjenester var i 2020 på 4.779 mio. kr., som er et fald på 6,2 pct. i forhold til året før. Denne udvikling i importen og eksporten vises i figur 8, som også viser handelsbalancen.
Figur 8. Udviklingen i import,
eksport og handelsbalancen 2011-2020,
kædede værdier
|
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD11 |